Orange flutes med et twist

Jeg er i fuld gang med, at opgraderer bloggen. Det kræver en hel masse tid og hvornår det endelig resultat er her, ved jeg ikke. Men det kommer (: 
En lille ny ting, som jeg meget, meget længe har savnet, kan jeg dog nu lancere. Nemlig en nyt og meget bedre layout til opskrifterne. Jeg skal lige have det tilpasset hen over weekenden, så både skrifttype og design passer til min kræsenhed... Og det kan tage sin tid! Men grundstenen er her og det bliver godt. Nemt og overskueligt (:

Fluteneher er første prøveklud. Det er faktisk helt den samme opskrift, som safranbollerne - bare i flutes-udgave og med lidt groft salt. Super gode til sandwich og til salater.

Orange flutes med et twist

Flutes med gulerod og safran

Print Pin
Forb. tid2 timer
Tilb. tid20 minutter
Samlet tid2 timer 20 minutter

Ingredienser

  • 1 dl knækkede hvedekerner + 2 dl vand
  • 30 g gær
  • 4 dl gulerodsjuice
  • 10 tråde safran
  • 1 spsk akaciehonning
  • 1 spsk salt
  • 2 æg
  • 150 g revet gulerod
  • ca. 400-500 g hvedemel
  • Groft salt

Sådan gør du

  • Kom hvedekerner og vand i en gryde og kog det i ca. 15 minutter. Lad kernerne køle af.
  • Varm gulerodsjuicen med safrantrådene op til den er lillefingervarm (37 grader)
  • Smuldr gæren i en skål, kom gulerodsjuicen i og opløs gæren.
  • Tilsæt honning, salt, æg, revet gulerod og hvedekerner og rør det hele godt sammen.
  • Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt, mens der røres godt med en ske eller røremaskine. Dejen skal være meget tyk og lidt klistret. Den må ikke blive for tør!
  • Dæk skålen til med et viskestykke og lad dejen hæve 1 time.
  • Skrab forsigtig dejen ud på et meldrysset bord. Del dejen med en brødskraber til passende stykker, form dem til aflange brød og drej dem et par gange om sig selv. Dæk brødene til og lad dem hæve 30 minutter.
  • Drys med groft salt og bag brødene ved 220 grader (alm. ovn) i ca. 20 minutter. Tag dem ud og lad dem afkøle på en bagerist.

Noter

Safran kan udskiftes med gurkemeje
Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

En kommentar

  1. Hvor er de kønne at se på, de orange flutes :-) Jeg går også og overvejer lidt nyt layout på min blog - en anden opstilling af opskrifterne eller lignende. Nu er den jo et år gammel, og babyskoene er ved at være udtrådte.

    God weekend!
    vh/Karen