Opløs gæren i vandet.
Tilsæt salt, olivenolie og ælt hvedemel i lidt efter lidt.
Ælt dejen godt, til den er let og smidig.
Dæk skålen til og lad dejen hæve 30 minutter.
Beklæd 3-5 suppeskåle eller andre ildfast skåle med bagepapir. Vend dem på hovedet på en bageplade.
Dejen deles i 3-5 stykker og rulles ud til en cirkel. Brug godt med mel.
Ryst overskydende mel af dejen og pres dejen ned over den beklædte skål.
Pres dejen godt rundt om skålen, så der ikke er luft mellem dej og skål.
Sæt de omvendte skåle med dej ind i oven og bag dem i ca. 20 min ved 225 grader.
Når de er blevet gyldne og let sprøde tages de ud.
Tag forsigtigt dejskål og suppeskål fra hinanden - det hjælper at lirke lidt.
Brødskålene vendes om, så de står som rigtige skåle på bagepladen. Bag dem 5-10 min mere, så det indvendige af skålen bliver let bagt.
Køl dem af på en bagerist.