Kom smør og hakket chokolade i en lille gryde og smelt det ved svag varme. (Smeltes det for hurtigt, vil den hvide chokolade gryne).
Kom den smeltede smør/chokolade i en stor skål og tilsæt sukker og vaniljesukker. Pisk det godt sammen med et piskeris.
Tilsæt æggene et af gangen og piske godt mellem hvert æg.
Tilsæt hvedemel og salt og vend det i dejen.
Fordel dejen i en bageform (20x20 cm) beklædt med bagepapir. Bag brownien 7-8 minutter ved 180 grader (alm. ovn).
Tag brownien ud og fordel påskeæggene på toppen af brownien - tryk dem let ned. Sæt brownien tilbage i ovnen og bag videre i 10 minutter til den begynder at blive gylden og fast, men stadig er en smule fugtig i midten.
Tag brownien ud og lad den afkøle i bageformen på en bagerist. Tag den herefter ud af formen og del brownien i 9 stykker - spis løs.