Lun mælk og smør i en gryde. Når det er smeltet og afkølet til fingervarmt, røres gæren ud heri. Pisk æggene i et af gangen og tilsæt sukker, kardemomme og salt. Kom hvedemelet i lidt af gangen og ælt dejen til den er smidig og glat.
Lad den efterhæve, lunt og tildækket til dobbelt størrelse. Imens røres fyldet sammen.
Del dejen i 2 portioner. Rul den ene ud til en rektangel og fordel fyldet ud over dejen. Rul den sammen på den lange led og skær snegle ud på ca. 4 cm. Den anden halvdel af dejen rulles til boller.
Beklæd en lille bradepande med bagepapir og kom skiftevis snegle og boller i formen, der må gerne være lidt mellemrum. Smør lidt af fyldet fra sneglene på toppen af bollerne. Pensl med mælk og bag dem ved 200 grader i ca. 12-15 min, indtil de er gyldne.
Lav dem afkøle lidt i formen, mens glasuren laves - den skal være tyk! Kom lidt på hver lun snegl/bolle og server mens de er bløde, svampede og lune.