Chili Con Carne

En klassisk fyldig chili con carne med oksekød og masser af smag. Find den nemme opskrift på en skøn chili con carne her og lad en stor portion, så der også er til fryseren.

Chili con carne

Tidligere snakkede jeg om den grydefuld chili con carne, som skulle redde mig gennem mine travle uge.

Og det har den også i den grad, for jeg er endnu ikke gået sulten i seng. Jeg bruger altid samme opskrift, eller okay, smider det jeg har i skabe og skuffer i.

Men ideen er den samme: oksekød, grøntsager, krydderier og bønner. Masser af bønner.

Denne gang havde jeg også rester af et kogt oksespidsbryst fra weekenden, men ellers bruger jeg hakket oksekød.

[yellowbox]BONUS: Kom opskriften på din madplan - hent gratis den ultimative madplan, som frisker ethvert køleskab op [/yellowbox]

Nå, men men kødet røg i, samt en meget (meget) stærk salsa.. Den sparede mig lige for både indkøb af tomater, chili og diverse krydderier, for hold nu op den kradsede godt.

Så er du ude på ikke at skulle indkøbe 7-8 forskellige ingredienser, så køb en stærk salsa. Det er nemt og du får en chili con carne med masser af smag.

Chili con carne

Og så ikke mere om chili con carne, selvom jeg kunne snakke meget længe om retten og lave mange, mange udgaver. Ja, jeg burde faktisk leve i Texas, som har den som nationalret.

I stedet sidder jeg lige pt. i Horsens, nærmere bestemt ideværkstedet, sammen med mine studie-sammensvorne. Her mit i november skal vi nemlig udvikle is til en hemmelig målgruppe for et is-firma.

Skal vi bare sige, at fødevareteknologi pludselig blev en hel del sjovere. Især da vi startede ugen med smag på 25 is!

Så resten af fredagen går med workshops og så er der vist hellere ikke meget spas i mig efter den her uge. Jeg kan høre sofaen kalde; Looooooouise, Looooouiisee.....

Chili con carne

Chili Con Carne

Print Pin
Tilb. tid1 time
Antal: 4 pers

Ingredienser

  • 2 spsk olie
  • 500 g hakket oksekød, evt. 250 g hakket + 250 g tern
  • 1 løg i tern
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 3 peberfrugter, rød, gul, grøn i tern
  • 2 gulerødder i tern
  • 1 stængel bladselleri i tern
  • 1 glas stærk salsa + 2-3 dl vand
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 laurbærblad
  • 2 spsk mørk balsamico
  • 1 dåse kikærter
  • 1 dåse røde kidneybønner
  • salt/peber

Sådan gør du

  • Varm olien op og brun kødet i en stegegryde, så det får lidt stegeskorpe.
  • Tilsæt løg og hvidløg og svits det med 1 min. Kom de øverieg grøntsager i og svits til det hele har fået lidt farve.
  • Tilsæt salsa, vand, kanel, spidskommen, laurbær og balsamico. Kog chilien op og skru dernæst ned til svag varme. Lad det simre under låg i 1 times tid.
  • Lige inden servering tilsættes kikærter og bønner og chili con carnen koges godt igennem.
  • Server fx med ris, majsbrød, tortillachips og cremefraiche.

Noter

Kan med fordel laves dagen før og trække i køleskabet.
Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

Chili con carne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 kommentarer

  1. Det ser virkelig lækkert ud, hvor mange personer er der til en sådan en portion? :)

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Der er til 4-6 portioner - afhængig af sult ;)

  2. Ih, fantastisk opskrift! Jeg puttede selv en hel chili i, og det fungerede rigtig godt. Min mor sagde, at det var den bedste chili con carne hun har smagt ;-)