Grillet laks med avocadosalat - nem hverdagsmad med fisk

stegt laks med avocadosalat - laks med krydderier - fiskeopskrift (1)Det er officielt erklæret forår i mit køkken og al hvad der hedder simreretter og rodfrugter er luget ud. Ind med fisk, syrlighed og friske, sprøde herligheder. Knald på farverne og vitaminerne. Nøøj, hvor har man godt nok tørstet efter foråret skulle komme med de gode sager og ikke mindst lysten til at sætte tænderne i dem i takt med varmegraderne sniger sig op ad. I weekend spiste jeg mig gennem rejemadder - den ultimative bedste spise på den her årstid, når det skal være ekstra godt.

På en ganske almindelig tirsdag står den på laks. Der kan vi alle være med, både i smag, pris og tilberedning. Jeg har spicet op for krydderierne, for er laksen ikke helt frisk fra havet, men mere frisk fra frostdisken så kan den godt blive lidt lunken i smagen. Måske er det bare mig..
Og er du ikke helt så vild med den skorpedannende mængde af krydderier, så drysser du bare lidt mindre af dem. Ingen tvang der.

[yellowbox]BONUS: Kom opskriften på din madplan - hent gratis den ultimative madplan, som frisker ethvert køleskab op [/yellowbox]

Den pæne grønne salat? Faktisk er den en kombi, for edamamebønnerne gør det i min verden ud for kartofler. Eller pasta. Frisk fra frost er de og ligeså nemme som en omgang ærter. Jeg spiser mig gennem uanede mængder!
Nu vi snakker om ærter, så vil salaten også være noget så godt med de nye grønne asparges, som vist allerede er begyndt at indtage supermarkederne. Der lå da allerede et par bundter og fristede forleden, hvor jeg var ude og svinge indkøbskurven. Om end lidt til den tynde, spæde side. Men de kommer, de kommer.

Naah, men 10 minutter så er der aftensmad! Og laver du dobbelt op, så er der også til næste dags frokost. Det bliver ikke meget bedre. Og sundere ;)

Savner du lidt dip eller dyppelse, så rør en græsk yoghurt (elle andet mælkeprodukt) med lidt sennep, salt, peber og lime. Måske lidt krydderurter. Purløg, dild?
stegt laks med avocadosalat - laks med krydderier - fiskeopskrift (1)

 

Grillet laks med avocadosalat - nem hverdagsmad med fisk

Print Pin
Tilb. tid10 minutter
Samlet tid10 minutter
Antal: 2 pers.

Ingredienser

Laks

  • 2 laksstykker
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk løgpulver
  • 1 tsk spidskommen
  • ½ tsk peber, friskkværnet
  • ½ tsk chilipulver
  • 2 spsk olie

Avocadosalat

  • 2 avocadoer i grove tern
  • 2 forårsløg, fintsnittet
  • 2 dl edamamebønner
  • 1-2 lime
  • Ærteskud eller brøndkarse
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk honning
  • Salt/peber

Sådan gør du

Laks

  • Bland alle krydderierne sammen.
  • Tør laksestykkerne i køkkenrulle og gnub krydderierne godt ind i stykkerne.
  • Varm en grillpande op med olie.
  • Steg laksestykkerne på skindsiden 3-4 minutter. Vend og steg dem 1 min på den anden side.
  • Krydr med groft salt.

Avocadosalat

  • Pisk olivenolie, honning, salt og peber sammen til en dressing.
  • Smag til.
  • Bland grøntsager og bønner sammen. Dryp med limesaft og dressingen.
  • Server sammen med laks og ekstra lime.
  • Evt. med nye kartofler, groft brød eller blot som den er.

Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.
[yellowbox]BONUS: Kom opskriften på din madplan - hent gratis den ultimative madplan, som frisker ethvert køleskab op [/yellowbox]

stegt laks med avocadosalat - laks med krydderier - fiskeopskrift (1)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

6 kommentarer

  1. Nu ved jeg, hvad vi skal have til aftenens laks :-)
    Jeg henter jævnligt inspiration hos dig - elsker din uhøjtidelige og udogmatiske tilgang til mad. Frisk pust.

    1. Louiogbearnaisen siger:

      Hej Berit,

      Tusinde tak for din kommentar og fine ord :-)

      Så dejligt at høre at du finder inspiration i mine opskrifter.

      Lad os endelig høre hvordan lakesen blev i går :-)

      Hav en skøn dag.

  2. Wow, du tager de flotteste billeder og laver så fristende mad. Elsker din blog.

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Tusinde tak, Kristen :)

  3. Super smuk ret, den skal på madplanen.

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Tak Sine, den er også lækker :)