Æggesalat

sandwich-med-aeggesalat-hjemmelavet-aeggesalat-opskrift

Vi forsætter sandwichfesten! Sidste uges madpakkeplan var de mægtige rugboller fyldt med hønsesalat, næste uge står på den her fætter med æggesalat! Den er lidt mere udfordrende på madpakken, det benægter jeg ikke.

Du ved, æg har en liflig duft i bunden af en taske. Men er du beredt med et køleskab på arbejdspladsen eller studiet, så bliver ham her din bedste ven i næste uge.

BONUS: Gratis madpakke-bog med mine 10 bedste madpakkeopskrifter og 3 ekstra til lækkersulten! Klik her og få e-kogebogen nu

Du kan smide æggesalaten på en rugbrød, men nu er det jo sandwichfest. Og her er det gode, saftige brød helt afgørende. Men medmindre du vil smide en formue hos byens hippe bager, så skal du lede længe efter det rigtige brød. Det med skorpe. Saftig krumme. Og smag.

Vi har virkelig diskuteret den sag en hel del gange herinde, men hvordan kan det være SÅ svært, at købe forrygende sandwichbrød? Altså i brødform - ikke boller.

Nuvel.

Jeg mugger videre. Krydser fingre for, at detailhandlen overrasker. Og smider dig opskriften på grydebrødet, som aldrig slår fejl. Det dur til sandwich. Supper. Og ostemadder.

..

Well, madpakkeplanen for de første par dage i næste uge er klar.

Radiserne kan du smide i æggesalaten, hvis det lige er overkill, at snitte sådan et bundt og placere der pænt mandagmorgen kl. 6.43. Alternativt, så kør dem igennem en foodprocessor, ned i plastbøtte og du har radiseskiver helt til onsdag.

sandwich-med-aeggesalat-hjemmelavet-aeggesalat-opskrift

Æggesalat 101

  • Bladselleri, kapers? Æg kræver noget modspil, derfor er det fyret helt op for både bitre og sprøde ingredienser i opskriften her. Jeg er heller ikke pjattet med bladselleri på den normale "sund-snack-i-fedtfattig-dip". Men som følgessvend, hvor den bare lige giver det der kras-touch, det er pivlækkert. Det samme med kapers. Du skal ikke køre spiseskeer ind, de skal blot salte salaten på den gode måde.
  • Holdbarhed? Æggesalaten holder sig fint 3 dage i køleskabet.
  • Kan jeg komme æble i? Ja da, det vil være super lækkert med lidt æbletern i æggesalaten her.
  • Hvad med rejer? Det vil slet heller ikke være dumt.
sandwich-med-aeggesalat-hjemmelavet-aeggesalat-opskrift

Æggesalat

Print Pin
Forb. tid10 minutter
Samlet tid10 minutter
Antal: 4 pers

Ingredienser

Æggesalat

  • 8 æg, hårdkogte og kolde
  • 2 stængler bladselleri
  • 2 forårsløg
  • 2 tsk kapers
  • 3 spsk frisk purløg, finthakket
  • 1 dl mayo
  • 0,5-1 dl cremefraiche 9 eller 18% (hvis du vil have en salat med mere dressing)
  • 1 tsk karry, kan udelades
  • 2 tsk dijonsennep
  • 2 tsk citronsaft
  • Salt/peber

Sandwich


Sådan gør du

  • Snit bladselleri og forårsløg fint. Hak kapers.
  • Bland mayo med dijonsennep, karry, citronsaft, salt og peber. Smag til.
  • Vend bladselleri, forårsløg, kapers og persille i dressingen.
  • Hak æggene groft og vend dem forsigtig i dressingen.

Sandwich

  • Smør brødet med sennep. Del det midtover.
  • Fordel radise, æggesalat og grønt på den ene halvdel af brødet.
  • Slut af med toppen af brødet.

Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 kommentarer

  1. Tak for en en altid god og inspirerende blog - jeg er selv nyopstartet blogger, og din side er én jeg altid kigger længselsfuldt efter! ;-)

    Kh Sofie fra http://www.knaehoejkarse.dk :-)

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Sofie

      Tusinde tak :)
      Fedt at du er sprunget ud i det og har startet din egen blog - high five :)

      Mange hilsner Louise

  2. Glæder mig til tirsdag og se dig :)
    Overvejer virkelig at købe dit kursus, vil så gerne tage gode billeder som dig :)