Kærnemælkshorn

Opskrift på lækre, gammeldags kærnemælkshorn, som smager dejligt til kaffen. Find den bedste opskrift på kærnemælkshorn her - om du vil bage dem med marcipan, remonce eller rabarber, så får du opskrift på det.

Klassiske kærnemælkshorn
Jump to:

Jeg er inde i en periode, hvor de gamle kageklassikere står i kø for, at blive bagt. I går var det kaffebrød, i dag er det klassiske, gammeldags kærnemælkshorn og i morgen?

Måske en omgang Skagenshorn. De er altså også bare gode og en klassiker herhjemme.

Men først, så lad os nappe opskriften på de her herligheder, som er perfekt til en kop kaffe eller, hvis du lige har en bunke gæster, som kommer. For om du spiser kærnemælkshorn helt nybagte eller har frosset dem ned og luner, så smager de fantastisk.

Klassiske kærnemælkshorn

Kærnemælkshorn med marcipan

Dej: Dejen til kærnemælkshorn er super nem at lave og giver de der horn, som ikke kun består af dej, men har den helt rigtige tykkelse. Og da det jo er kærnemælkshorn, så er der kærnemælk i. Du kan selvfølgelig udskifte kærnemælk med mælk, men så er vi ude i et klassisk horn ;-)

Fyld: Kærnemælkshornene kan fyldes med lige hvad du lyster. Her er de helt traditionelle med marcipan, men remonce, blød nougat, chokolade eller frugtmos evt rabarber eller hindbær er også ret godt.

Du kan se opskriften på kærnemælkshorn med rabarber eller remonce herunder:

Kærnemælkshorn med rabarber

Er du på rabarberhorn, så lav en omgang rabarberkompot

Rabarberkompot

  • 250 g rabarber, i grove tern
  • 0,5 dl vand
  • 0,75-1 dl sukker, afhængig af rabarbersort
  • ½ vaniljestang
  • ½ citron

Kom rabarber, vand, sukker, vaniljekorn + vaniljestang og citronsaft i en lille gryde.
Kog det op og lav det koge ind til rabarberne bliver møre og konsistensen bliver tyk Smag til med evt. mere sukker og citron. Lad den køle helt af.

Kærnemælkshorn med rabarber

Sammen med remonce, så fordel 1 spsk rabarberkompot i dine kærnemælkhorn og følg ellers opskriften. Så har du super lækre kærnemælkshorn med rabarber.

Og samme fremgangsmåde kan du selvfølgelig bruge uanset, hvilken smag du vil have i dine kærnemælkshorn. Hindbær er også ret lækkert.

Klassiske kærnemælkshorn

Kærnemælkshorn med remonce

Remonce

  • 150 g smør
  • 150 g brun farin
  • 2 spsk kanel (kan udelades)
  • 50 g marcipan

Pisk alle ingredienserne sammen til en ensartet masse med en håndmixer. Smør cirklen med remonce - lad være at smøre helt ind til midten, da det gør det svært når du skal rulle hornene. Fortsæt herefter, som beskrevet i opskriften på kærnemælkshorn.

Klassiske kærnemælkshorn

Opbevaring og frysning

Kærnemælkshorn er bedst nybagte, da de på grund af mængde smør hurtig bliver mister lidt saftighed. Så hvis de ikke alle skal spises samme dag, så frys dine kærnemælkshorn ned. Så kan du nemt tage dem op og lune i ovnen inden servering - så er det som nybagte.

Kærnemælkshorn - opskrift på klassiske kærnemælkshorn med marcipan

Kærnemælkshorn

Lækre, gammeldags kærnemælkshorn med marcipanremonce, som smager dejligt til kaffen.
Print Pin
Forb. tid15 minutter
Tilb. tid15 minutter
hævetid1 time
Samlet tid1 time 30 minutter
Antal: 12 stk

Ingredienser

  • 10 g gær
  • 1 dl kærnemælk
  • 1 æg
  • 1 spsk sukker
  • 1 nip salt
  • 75 g blødt smør
  • 200 g hvedemel
  • 100 g marcipan
  • 1 æggehvide
  • grofthakkede mandler

Sådan gør du

  • Rør gæren ud i kærnemælken og rør ægget i.
  • Tilsæt sukker, salt og halvdelen af melet. Rør det hele godt sammen.
  • Tilsæt det bløde smør og ælt det i dejen – tilsæt melet lidt efter lidt.
  • Når dejen er æltet sammen kommes den tilbage i skålen, som dækkes med film.
  • Stil den til hævning i køleskabet i time.
  • Rul dejen ud til en cirkel på et meldrysset bord. Den være ca. 0,5 cm tyk.
  • Skærcirklen i 12 “lagkagestykker”. Kom en lidt marcipan på hver stykke og rul trekanterne sammen. Du skal starte med den brede ende.
  • Kom hornene på en bageplade med papir. Pensl med æggehvide og drys med hakkede mandler.
  • Bag hornene ved 200 grader i ca. 15 min.
  • Lad dem afkøle lidt på en bagerist.
  • Server dem lune.

Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

27 kommentarer

  1. Hej

    Vi skal dem i morgen med vores søn på 3 år. Vi glæder os RIGTIG meget til at prøve opskriften #mums

    1. Hej Signe

      Det lyder godt - lad mig høre, hvad I synes :)

      God weekend!

      Mange hilsner
      Louise

    1. Hej Aase,

      Ja, det kan de sagtens :-)

      Prøv det ad og lad os høre om resultatet i en kommentar på bloggen :-)

      Hav en fortsat dejlig dag!

    1. Hej Adele,

      Det var så lidt - dejligt at du kunne bruge opskriften :-)

      Hav en fantastisk dag og god weekend!

  2. Tak for en skøn opskrift blandt mange <3
    Kan man lade dem hæve natten over i køleskabet?

    1. Hej Pernille,

      Tak for dit spørgsmål til opskriften på kærnemælkshorn og dejligt at høre, at du er glad for opskrifterne på bloggen :-)

      Du kan desværre ikke lade dem hæve natten over i køleskabet - det duer dejen ikke til.

      Håber du har mod på at bage dem alligevel - lad mig endelig høre om resultatet :-)

      Hav en skøn dag.

    1. Hej Annette,

      Tak for dit spørgsmål.

      Ja da, man kan sagtens putte chokolade i sammen med marcipanen - det gør kun kærnemælkshornene endnu lækre!

      Prøv det af og lad os høre om resultatet :-)

      Hav en fantastisk dag.

    1. Hej Tina,

      Tak for dit spørgsmål til opskriften.

      Kærnemælken skal ikke lunes inden gæren kommer i, men lad den gerne stå 10 minutter ude på køkkenbordet, så den ikke er iskold.

      Lad mig endelig høre hvordan resultatet bliver - jeg håber du kan lide dem :-)

      Og skulle du have flere spørgsmål, må du endelig sige til.

      Hav en forrygende dag.

    1. Hej Puk,

      Tak for din kommentar og at du gør mig opmærksom på fejlen i opskriften.

      Du har selvfølgelig fuldstændig ret - der mangler et 1 tal før ordet "time" i opskriften, så det bliver 1 time de skal hæve. Det beklager jeg meget, og jeg håber ikke, at det har haft konsekvenser for resultatet.

      Sig endelig til hvis du har flere spørgsmål eller hvis du spotter flere fejl.

      Hav en dejlig dag.

    1. Hej Jane

      Sorte? Det har jeg godt nok aldrig prøvet. Tænker din ovn på have en meget kraftig undervarme. Prøv evt. at komme en bageplade under bagepladen med hornene, så de får knap så meget undervarme.

  3. Jeg vil glæde mine kolleger men kærnemælkshornene i morgen. Vi har ikke tradition for fredagskaffe men tirsdagskage, som er ugens højdepunkt!!!

    1. Hej Anne

      Orh, tirsdagskage er næsten endnu bedre, for de kan godt nok være hårde at komme igennem en gang imellem - genial tradition! Håber hornene vækker glæde :)

  4. Hej Loui
    Jeg fik hornene serveret hos en nabo, og måtte bare have opskriften, og jeg må sige, at de er bare lækre. Men jeg gangede den lige op med 5, da det passer med en hel pakke gær, og det var slet ikke for mange. Jeg er nemlig den heldige ejer af en tupperware der kan dele i 8-16 lige store stykker. Fryseren blev hurtigt tømt. :)

    Mvh Pia Schimmell

  5. Lækre! :D Lige hvad jeg sad og ledte efter som dagen overspringshandling fra eksamenslæsningen - og med de fine billeder er jeg overbevist! Jeg må igang med kærnemælkshorn!

    1. Hej Lone

      Tusinde tak :) De er også bare rigtig lækre og perfekt her til weekenden ;)

      God weekend

      Mange hilsner

      Louise

    1. Hej Trine

      Ja, det er også bare gode :) Men advarer, det er meget varmt at bage dem i sommervarmen - æltning og ovn slog mig helt ud :P

      Mange hilsner

      Louise

    1. Hej Sara

      Tak :) De er også bare mægtige gode, især i solskin :)

      Mange hilsner

      Louise