Fuldkorns tærtebund med quinoa flakes

FuldkornstærteI bedste forlængelse af indlægget om madplaner, kommer her min ultimative, yndlings løsning herhjemme; tærter. For 117 gang på bloggen!
Jeg fik for længe, længe siden nogle produkter fra Urtekram og heriblandt forskellige myslier og flakes. Hvor al den lækre mysli hurtigt forsvandt, har jeg nu flyttet rundt på den her pakke med Quinoa flakes irriterende mange gange. Kan du ikke bare spise dem?

 

Jo, hvis det ikke var fordi, jeg simpelthen ikke kan få dem ned på traditionel måde; med mælk eller yoghurt! Beklager meget, men de smager simpelthen af...våd pap. Og hvordan jeg ved, hvordan våd pap smager? .....!

Fuldkornstærte

Well, om jeg så skulle kvæles i dem, så skal de ikke smides ud! Så er det jo godt, at der er så mange andre måder at bruge flakes på (;

Her er de røget i en tærtedej og bye bye til det våde pap - for det smager simpelthen forrygende og giver en lækker struktur (: Mission complete!

[yellowbox]BONUS: Kom opskriften på din madplan - hent gratis den ultimative madplan, som frisker ethvert køleskab op [/yellowbox]

Har du ikke lige quinoa flakes liggende, så vil bran flakes også gøre sig ret godt. Bare skriv dig bag øret, at branflakes halter lidt bagefter i fibre, samt har et noget højere sukkerindhold.

Fuldkornstærte

Og så er det jo bare, at proppe tærtebunden med gode sager. Jeg har givet mit nemme sommerbud i opskriften, men fyldet kan jo varieres i det uendelig.

I aften skal der laves paneret kylling eller fisk - ganske rigtig med flakes. Og så er pakken vist også ved, at være tom. Hvilket faktisk er lidt en skam nu, hvor jeg er fuld af ideer (:

Og inden jeg når til aftensmaden skal fredagen lige gå med et smut på studiet, kage-bagning (oh yea) og besøg af vvs-mænd - igen! Er der noget bedre end afløb, som ikke virker i hele boligkomplekset? Vi har en liflig duft.....

Fuldkornstærte

Fuldkornstærte

Fuldkorns tærtebund med quinoa flakes

Print Pin

Ingredienser

Fuldkornstærtedej

  • 100 g quinoaflakes
  • 50 g fuldkornshvedemel
  • 50 g hvid hvedemel, eller andet groft mel
  • 1 tsk salt
  • 50 g neutral olie
  • 70 g yoghurt
  • Ca. 0, 5 dl vand

Fyld

  • 3 æg
  • 50 g revet ost
  • 100 g friskost, her BUKO med radiser og forårsløg
  • Salt/peber
  • 3-4 skiver god serranoskinke
  • Frisk oregano

Sådan gør du

Tærtedej

  • Bland alle ingredienserne til dejen og rør dem godt sammen til en fast masse.
  • Stil dejen på køl i min. 30 minutter.
  • Smør en stor tærteform eller 4 små og pres dejen ud heri.
  • Prik tærtebunden med gaffel og forbag den ved 200 grader i ca. 10-15 minutter.

Fyld

  • Imens laves fyldet. Pisk æg, friskost, revet ost, salt og peber sammen.
  • Fordel æggemassen på den forbagte tærtebund og kom den i ovnen igen.
  • Bag den færdig ved 200 grader i ca. 20-30 minutter - afhængig af størrelse.
  • Når tærten er fast og gylden tages den ud og frisk serranoskinke og oregano fordeles på.
  • Server straks - gerne med en salat.

Noter

Quinoaflakes kan udskiftes med fuldkornsmel.
Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

En kommentar

  1. Juhuuu, nu ved jeg hvad jeg skal bruge min rest af parmaskinke på ;) TAK for tippet. Godt nok ejer jeg ikke quinoa flakes, meeeen en grov tærtedej må kunne gå an ;)