Pasta i flødesauce med rucola, salvie og serranoskinke
Det er ikke blevet til meget mad hen over weekenden og søndagen sluttede da også af med en rigtig køleskabsklassiker; pasta med alt godt (;
Jeg har dog planer med lidt køkkenhygge henover ugen, da sommerferien har meldt sin ankomst. Så der skal vist bages lidt brød og steges lidt fisk (:
Sommerferie? Jeg skal lave så lidt, som overhovedet muligt! Altså lige bortset fra at smutte til skønne Nordjylland, hvor strand, skov, havn, by og solskin er inden for cykelafstand. Ahhh, at flytte hjemmefra har sine bekvemligheder; nemt feriemål (;
Naah, men jeg kender jo udmærket mig selv og afslapning...så lidt planer har jeg dog. Både til bloggen og til mig selv.
Men lige nu er første stop kedelige gøremål og så en omgang boller til hævning. Eftermiddagskaffen skal man ikke undervurdere (:
Her er opskriften på den nemmeste og lækreste pastaret i miles omkreds - så er der aftensmad til mandagen!

Ingredienser
- Frisk pasta
- 1,5 dl madlavningsfløde
- 4 spsk friskrevet parmesanost
- Friskrevet muskatnød
- Salt/peber
- 1 tsk salvie
- 1 stor håndfuld rucola, skyllet
- 2-3 spsk citronsaft
- 2-3 skiver serranoskinke - stegt sprødt.
Sådan gør du
- Kog pastaen efter anvisning på pakken.
- Lad den dryppe af i et dørslag og gem evt. lidt af kogevandet.
- Kom madlavningsfløde i pastagryden og varm den op under omrøring.
- Tilsæt parmesanost, muskatnød, salt, peber, salvie og citronsaft. Smag til.
- Kog det hele op til fløden tykner lidt. Tilsæt rucola og lad den varme med 1 minut, så den falder litd sammen.
- Tilsæt pastaen og lidt af kogevandet. Vend pasta rundt til den er dækket i sauce.
- Server pasta med den sprøde serranoskinke og frisk salvie.
Noter
Rucola kan udskiftes med spinat.






Ser rigtig godt ud, måske skulle det prøves :-) Kan man bruge Bacon i stedet for?
Det kan du sagtens bruge :)